Vores historie

Feriecentrets historie har sin oprindelse i 1938, hvor daværende statsminister Th. Stauning gennemførte den første danske ferielov som gav lønmodtagere ret til ferie med løn.

Tidligt i 40'erne blev turistforeninger og kommunalbestyrelser i Danmark bedt om at udpege kystnære, rekreative områder, der på sigt ville være egnet til etablering af feriebyer. En initiativgruppe fra Hjørring havde udarbejdet en principplan for en ferieby. Denne plan blev præsenteret for lokale og centrale myndigheder. Der var fuld opbakning til planen, men materialemangel og manglende investeringslyst pga. krigen forhindrede på dette tidspunkt virkeliggørelse af en ferieby i området ved Skallerup.

Opstarten på Feriebyen kom til at ske på en kedelig baggrund mod slutningen af 2. Verdenskrig. I et forsøg på at redde tyskere på flugt fra de fremrykkende russiske styrker i Østpreussen, Pommern og Danzig, iværksatte tyske myndigheder i 1945 redningsplaner, som betød evakuering af ca. 2.4 mio. tyskere ad søvejen.

I krigens sidste måneder ankom ca 240.000 tyske flygtninge til det besatte Danmark. Den tyske besættelsesmagt beslaglagde til genhusning ca. 1050 bomuligheder rundt i hele Danmark. Efter den tyske kapitulation 5. maj 1945 blev de mange flygtninges videre skæbne pludselig de danske myndigheders ansvar.

Den danske flygtningeadministration søgte efter mulig indlogering af flygtninge. De danske myndigheder mente, at flygtningenes ophold ville blive af kortere varighed, men der skulle i alt gå 4 år med tyske flygtninge i Danmark. For at frigøre beslaglagte bygninger - bl.a. skoler - besluttede man, efter samråd med de allierede styrker, at flytte og nu genhuse flygtningene i lejre bl.a. ved genbrug af tidligere tyske militærforlægninger rundt i landet.

I 1946 forlangte De Allierede Styrker, at der ud over de etablerede 125 lejre skulle opføres yderligere 10% reservekapacitet af lejre, bl.a. for effektivt at kunne flytte flygtninge og isolere eventuelle epidemiudbrud, som var opstået i de eksisterende lejre.

Dette kom den lokale initiativgruppe i Hjørring for øre, og de foreslog derfor Flygtningeadministrationen at opføre en ferieby i Skallerup, men på en sådan måde, at den i første omgang skulle fungere som reservelejr for flygtninge, og senere – når de tyske flygtninge var vendt hjem - kunne ændres til ferieby.

Denne ide blev godt modtaget af myndighederne, så i sommeren 1946 opførtes flygtningelejren i rekordtempo. Flygtningeadministrationen havde i Sverige købt 2000 solide - men delvis uisolerede svenske skovmandshytter. 150 af disse hytter blev via skib og tog ført til den nu nedlagte Sønderlev station, og derfra videre på lastbil til Skallerup Seaside Resort, hvor de blev genopført som flygtningebarakker.

Der blev anlagt veje, centralkøkken, spisesal og sanitære bygninger, bl.a. aflusningscentral.
Lejren blev indhegnet med et højt pigtrådshegn, der skulle begrænse flygtningenes frihed og samtidigt beskytte dem mod overgreb fra civilbefolkningen, der efter besættelsestiden ikke så med blide øjne på det tyske folk. Der var strategisk placeret vagttårne og bevæbnede vagter patruljerede rundt om lejren.

Hver barak på 55 kvm bestod af et stort rum med hver 20-25 køjer med tang-madrasser. Midt i lokalet var der en kakkelovn, hvori der blev fyret med tørv. Det øvrige møblement bestod af et antal taburetter. Der var ikke indlagt vand eller toilet, men der var indrettet fire primitive toiletbarakker. Privatliv var der ikke meget af.

Flygtningelejren blev taget i brug i oktober 1946 og kunne huse 2.400 flygtninge. Lejren blev nedlagt i oktober 1947, hvor ca. 940 flygtninge blev overført til større lejre bl.a. Rylejren.

Feriecentret blev i 1995 kontaktet af familien Priebe - tre piger, der som børn havde opholdt sig i lejren sammen med deres mor. Priebe-søstrene har i breve beskrevet deres flugt fra hjemlandet og dagliglivet i flygtningelejren. Uddrag af brevene kan ses i museet sammen med effekter, som pigerne havde opbevaret siden deres ophold. I museet er der udstillet flere effekter og beretninger fra personer, der har oplevet en del af deres barndom som flygtninge i Skallerup lejren.

Efter flygtningelejrens nedlæggelse i oktober 1947 overtog initiativtagerne i Hjørring halvdelen af barakkerne. Kapital skulle rejses. Og en lang række virksomheder besluttede at danne et A/S. Indskud (aktiebreve) gav aktionærerne fortrinsret til et antal ferieuger til favorabel leje for de pågældende virksomheders medarbejdere.

Aktieselskabet Feriebyen Skallerup Klit blev stiftet 29. september 1948. Hytterne blev ombygget og indrettet med toilet, køkken, soverum og opholdsstue, og de blev forsynet med wc, håndvask og rindende vand samt el-kogeplade.

Der blev anlagt veje, stier og rensningsanlæg. Og der blev opført fællesfaciliteter som restaurant, biograf, købmand, isbar mm. Desuden blev der bygget reception og kontor - og i kontorbygningen blev indrettet en gæstefløj med værelser.

Feriebyen Skallerup Klit blev officielt indviet 15. maj 1949.

Ferieglade gæster strømmede til feriebyen i sommermånederne de første mange år. Og Feriebyen blev kendt over hele landet.

Feriegæsternes krav til komfort har ændret sig voldsomt siden de første feriehuse blev taget i brug. De oprindelige huse havde ikke badefaciliteter og var delvis uisolerede. Siden 60´erne er der sket en løbende modernisering og renovering af såvel feriehuse som fællesarealer og bygninger. I dag findes der 292 ferieboliger, som benyttes til ferieophold året rundt.

Firmanavnet Feriebyen Skallerup Klit A/S ændredes i 90´erne til Skallerup Klit Feriecenter A/S som led i et større moderniseringsprojekt og i 2013 til Skallerup Seaside Resort A/S pga. udfordringer med begrebet "Klit" på internettet.

Du kan også læse vores folder fra Skallerups 70-års jubilæum den 15. maj 2019 her.