Oplev afstressende stemning i historisk inspirerede omgivelser. Adgang til termalbade, koldtvandsbad, dampbade, saunaer, vandmassage og hvileområde. Her er det god latin at forkæle sig selv, og du vil opdage, at Romulus er meget mere end traditionel wellness.
Få blodet til at suse i kroppen med et forfriskende vesterhavsbad.
Bagefter går turen til Romulus’ sansesauna. Her er gusmesteren klar til at lede gusseancen, hvor glohede lavasten, duftende
olier og svingende håndklæder intensiverer oplevelsen.
Hatha Yoga handler om at tage udgangspunkt i den tilstand, som kroppen befinder sig i lige nu og her. Der fokuseres på at udfordre dem, som har brug for det, men på samme tid give plads til dem, der vil lære. Denne yogasession giver en oplevelse af velvære og ro. Hvis vejret tillader det, findes der et dejligt sted i naturen til sessionen.
Et inspirerende og interaktivt foredrag om, hvordan mindfulness kan være med til at få dig i mental topform. Og hvordan du kan få frigjort ressourcer til det, du er allerbedst til. I seancen inddrages praktiske øvelser til praktisering af mindfulness i hverdagen.
Teknisk arrangør: Pauline Voss Romme