Skal det være drengene mod pigerne, børn mod voksne eller alle mod alle? Vi inviterer til sjove familiedyster med høj puls for alle aldre.
Bold eller ketcher? Inde eller ude? Over eller under vandet? Med klassiske sportsgrene og nye alternativer er der garanti for, at familieunderholdningen er sikret. Det gælder, uanset hvordan I foretrækker at få sved på panden og fælles grin.
I Sportshallen har I mulighed for at dyste i badminton, basketball, sqaush, hockey & mini-hockey samt bordtennis.
I Sportshallen ligger det 400 kvm store fitnesscenter i 2 etager. Her finder du cirkeltræning i stuetagen og traditionelt kredsløbs- og styrketræning på 1. salen, hvor du kan løbe en tur på løbebåndet med fantastisk havudsigt.
Aldersgrænsen er min. 14 år.
I Multisalen tilbydes holdaktiviteter såsom yoga, Qi gong m.v.
Løkken læmole er et af de bedste surfsteder i Danmark, og for nybegyndere er det et rigtigt godt sted at lære de grundlæggende teknikker. Instruktører tager jer med ud på vandet under trygge forhold og sørger for, at alle får en fantastisk oplevelse.
Området byder på oplevelsesture i skov- og plantageområder for alle uanset niveau.
Tag familien med på tur, og oplev de naturskønne omgivelser fra cykelsadlen, hvor der både er mulighed for at øve balance og svingteknik.
På sportspladsen er der mulighed for at spille fodbold, beachvolley, frisbee golf eller prøve kræfter med fodboldpool, hvor det gælder om at spille pool med fødderne. Ved siden af sportspladsen finder du også vores minigolfbane, hvor du kan udfordre hele familien.
Kombinér et ophold i Skallerup med et af vores lokale events.
Coast2coast - Danmarks største og hyggeligste natløb.
På årets korteste nat, fra solnedgang til solopgang, skal du krydse Vendsyssel enten på cykel, i løbesko eller på rulleskøjter/rulleski. Undervejs kan du se frem til fede depoter, og når solen står op ved Palmestranden i Frederikshavn, skulle du gerne være i mål.
Læs mere her.
Rubjerg Knude løbet - Unik løbeoplevelse i naturen.
Oplev naturen på helt tæt hold til årets Rubjerg Knude løb. Her kan du løbe alt fra børneløb på 2,5 km til marathon, hvor flere af ruterne går op forbi Rubjerg Knude Fyr.
Læs mere her.
Prøv den udfordrende forhindringsbane, som sætter både balance og kondition på prøve. Starten finder du i skoven ved siden af dådyrindhegningen på Dyregården.